Så er over et års arbejde endelig udkommet. Jeg har været skribent på de 120 sider, som beskriver de seneste tre års udvikling af velfærd i vores fagcenter – projektet vi kaldte “Livskraft” og som nu er en integreret tænkning. Vi hviler dog ikke på laurbærrene – om 14 dage bruger vi to dage til at gentænke den fælles ramme. Vi kalder det “Livskraft – videre derudaf…”
Jeg har for nylig rundet 41 år. En dejlig dag med bobler til eftermiddags”kaffe” og mine søde forældre på besøg. MEN jeg fik også denne fra den klinik, hvor jeg – meget sjældent dog – får en behandling. Er det ikke vildt dårlig timing? Nærmest upassende…
Til gengæld holdt jeg tidligt fri og købte nye solbriller, som jeg havde fået tilskud til i gave. KOM FORÅR OG SOMMER!
Vi har et issue med toiletter, der efterlades i al hast uden at se sig tilbage… Da den pædagogisk korrekte tålmodighed slap op, prøvede vi med en seddel og prompte reagerede Esther og Alfred:
Jeg har lige svaret på et spørgeskema, og bliver konfronteret med, at jeg er kommet et trin op af alders-kategori-stigen…
Jeg morede mig over denne reklame, for hvad kendetegner en jysk begravelse? At den er betalt med jyske dollars??? Eller at vi tager til takke med, at det er en telefon, der svarer?
Det er uden tvivl skægt at holde det sproglige spejl op foran sig selv i form af udtryk, som hører til på ens hjemegn. Det er moderne med den slags plakater, men vi kom nu allermest til at grine af skiltet nederst (jeg tror end ikke, at versionen af ‘dialekt’ går an på en nordjysk skole).
Morten og jeg har gået en lang tur i vores by, Aalborg. Det gør vi for sjældent, og derfor var der nok at “opdage”. Vi fik fx et kig indenfor i byggerodet hos det kommende mad-mekka i Vestbyen. Bemærk lamperne med kjoler på!
Jeg morer mig hver gang jeg kommer forbi disse to erhvervsdrivende side om side:
Hver uge har sin sirlige plan…
Jeg har fridag, og så blev der tid til at aflevere diverse ting fra egen oprydning til genbrugsbutikken. Meeen jeg nyder også altid lige en runde, om jeg skal have noget købt med retur, og det er sgu da tankevækkende at få bl.a. InWear cardigan, dyre boligblade, fine billeder og tre spil for I ALT 222 kr. Altså ALT det her:
Jeg er glad for det hele; spillene er fx til Esthers klasse, hvor de efterspørger spil til legetimer og frikvarterer. Men jeg har nok mest gjort et kup med tasken. Det er en Bon Goût – og det siger mig ikke en skid, men jeg googlede det, mens jeg var i butikken, for jeg kunne godt mærke, at det var kvalitet. Og skis’me ja, den har vist været dyrere end de 37,50 kr jeg har givet (egentlig 75 kr men der var 50% i dag).
Jeg er ikke inkarneret genbruger, men så alligevel: det her indkøb giver mig større glæde end Sallings Rivegilde, der også huserer i disse dage. (Der indfinder jeg mig dog nok i morgen for at købe nyt undertøj – der er trods alt grænser for glæden ved genbrug.)
