Jeg har haft et mini maleprojekt i påsken. Vores kontor-/krearum trænger egentlig til maling all over, men vi orkede ikke. Istedet har jeg malet den en tapetstribe over bordet og fjernet den anden ved computeren. Familien mener, jeg har valgt en grisefarve, men jeg er helt tilfreds.
Jeg skulle lige prøve at pimpe et syltetøjsglas – med en Schleich hare og sort maling.
Jeg hader faktisk camouflage, og børnene ved det godt. Jeg har aldrig syntes, at børn og soldaterlook hører sammen, og jeg har svært ved at se, at det har noget med mode at gøre. Men Sune har foræret Alfred en presenning, og Alfred spurgte, om jeg ville sy en skjorte. Så jeg har forbarmet mig og nu har han denne til Nerf-krig.
Esther og jeg hentede Storm i børnehaven i dag, og tog med på Kuhlausvej til leg og aftensmad – og et dejligt glimt af Ella.
Så røg den næste fortand, og vi har nogle måneder med dette helt skønne look. For sidste gang i vores bette famile.
Ja, selv Morten kan være for bette. Så da han skulle fuge, var det med dette halsbrækkende setup. Jeg ved ikke, hvad han havde forestillet sig, at jeg kunne stille op, hvis “stilladset” vaklede, men han bad mig i hvert fald holde fast.
Esther har lige tabt endnu en rokketand, så hun har fået det helt klassiske look:
Det kan jo også bruges til udklædning:
Jeg kommer sikkert løbende på flere hverdags-effektiviseringer, vi har indført, og her er en af de særligt skattede. Jeg er ikke god til at handle ind uden en indkøbsseddel, og jeg fandt mig selv skrive rugbrød, mælk, A38, leverpostej, agurk mm. HVER gang. For flere år siden lavede jeg denne, hvor der bare skal sættes kryds eller antal. Og så er der tomme linjer til at skrive andre ting.
Både Morten og jeg elsker systematik og god funktionalitet – Morten dog mere stringent end mig, rodehovedet…
Men det slog mig forleden, at en tur rundt i vores hus vil afsløre forskellige former for effektivisering der kan sammenlignes med LEAN i virksomheder: Arbejdsgange vi udfører tit, og som derfor med fordel kan gøres så nemt som muligt.
Eksempelvis morgenmaden, der er samlet i én kasse – så skal vi kun gå én gang og vi husker altid det hele.
Eller fryserens skuffer, der har mærkater på, så man nemt finder det, man leder efter. Eller krydderikrukkerne, hvor jeg har skrevet på låget, fordi de er ens, og jeg kigger ned i skuffen, hvor de står. Eller børnenes kasser til vanter/solbriller mm. Eller salt og peber i SAMME kværn (faktisk opfundet fordi den ene af et sæt gik i stykker).
Så er der også de mere neurotiske, som rengøringsklude dedikeret til badeværelserne, og vores efterhånden famøse vasketøjssortering i et væld af skuffer…
Men som jeg skrev indledningsvis er jeg et rodehoved, der ELSKER at lave og have systematik, men som har langt sværere ved at holde det. Derfor har vi også denne slags skuffer:
