Jeg har haft et mini maleprojekt i påsken. Vores kontor-/krearum trænger egentlig til maling all over, men vi orkede ikke. Istedet har jeg malet den en tapetstribe over bordet og fjernet den anden ved computeren. Familien mener, jeg har valgt en grisefarve, men jeg er helt tilfreds.
Jeg skulle lige prøve at pimpe et syltetøjsglas – med en Schleich hare og sort maling.
Jeg hader faktisk camouflage, og børnene ved det godt. Jeg har aldrig syntes, at børn og soldaterlook hører sammen, og jeg har svært ved at se, at det har noget med mode at gøre. Men Sune har foræret Alfred en presenning, og Alfred spurgte, om jeg ville sy en skjorte. Så jeg har forbarmet mig og nu har han denne til Nerf-krig.
Esther og jeg hentede Storm i børnehaven i dag, og tog med på Kuhlausvej til leg og aftensmad – og et dejligt glimt af Ella.
Så røg den næste fortand, og vi har nogle måneder med dette helt skønne look. For sidste gang i vores bette famile.
Ja, selv Morten kan være for bette. Så da han skulle fuge, var det med dette halsbrækkende setup. Jeg ved ikke, hvad han havde forestillet sig, at jeg kunne stille op, hvis “stilladset” vaklede, men han bad mig i hvert fald holde fast.
Esther har lige tabt endnu en rokketand, så hun har fået det helt klassiske look:
Det kan jo også bruges til udklædning:
