Pyh, jeg er ikke god til afskeder! Jeg har fået SÅ mange tilkendegivelser om “ØV men tillykke” fra handicapafdelingen. Idag afsluttede jeg et lederseminar i fagcentret, og de havde købt denne kurv til mig – ledsaget af et dejligt kort.
Vi har været til fællesspisning i Bertrams nye klasse. Vi havde giftig kage med:
Marie og Alfred har nu altid været “lidt på hovedet”…
Fine farver der kan peppe madpakken op.
Bella er død. Hun lå livløs i udeburet, da vi kom hjem i dag. Pyh, så er der lige lidt alvor i børnenes iPad-prægede liv. Vi begravede hende og pyntede med blomster. Og trøstede Bølle.
Når min lille pige har tabt sin første rokketand, så er hun vel endegyldigt STOR?
I handicapafdelingen, hvor jeg arbejder lidt tid endnu, har vi alle fået en Insight personprofil og dermed også “en farvekode”. Så jeg har lavet denne som afskedsgave til kollegerne:
Så er ser igen produceret frugtpose af rester:
Vi er somme tider en meget sur familie: sur mor der servicerer og “rydder op efter alle”, sur far der siger ting tusind gange før der – måske – bliver reageret, sure børn der synes vi skælder ud og afbryder deres leg med urimelige krav…
Nu har vi haft en snak om, hvad vi er for en familie. Udgangspunktet er “det man kan selv, gør man selv” og at vi hjælper hinanden. Derfor har vi i fællesskab lavet et par lister:
