Ansigtsmaling

Esther ønskede sig ansigtsmaling i fødselsdagsgave, og nu har mormor lånt bøger med inspiration på biblioteket. Jeg har forklaret, at jeg skal øve mig, og ikke kan male leoparder og isprinsesser fra start. Så vi har kastet os lidt ud i det:

   

   

Klenodier?

Disse højtalere er købt brugte for maaange år siden, og fordi stoffet var i stykker, blev de beklædt med mønstret stof. Gennem årene har vi fået mange kommentarer – både om at det er mærkeligt og kreativt – men nu skal de altså på lossepladsen og erstattes af noget væghængt. 

  

Brunch 

Jeg har ikke holdt fødselsdag i flere år og nu skulle det være. 15 søde, snakkesalige kvinder havde takket ja til brunch og kaffe i rigelige mængder. Jeg havde pyntet bordet med små haver i kopper (bl.a. med Barbie-sandaler):

   

   

Og så havde jeg gjort klar med moodboard, materialer og flere eksempler på postkort, og flere kastede sig over det kreative. Det var ret hyggeligt. 

   

       

Tur til Rønde

Vi besøgte oldemor i Rønde i påsken, og i det fantastiske vejr var det oplagt at svinge forbi Bregnet Kirke, hvor Mortens mor ligger begravet. Hun døde for tyve år siden 44 år gammel. Så lige nu har Morten levet et halvt liv med hende og et halvt liv uden…

   

 

PAS i tasken

Jeg går på et PAS-kursus på jobbet for tiden: Planlægning, Adfærd og Struktur. Det handler om nogle grundlæggende principper, som man integrerer i sin arbejdsdag (i Outlook, på skrivebordet, i reolen mm.) og dermed bevarer et overblik, selvom der er mange bolde i luften. Der er stort arbejdspres i min afdeling pt. og det skyldes bl.a. at forvaltningen har ‘handlekraft’ med i visionen… Jeg talte mine opgaver forleden: jeg har 17 store projekter/opgaver, som jeg driver, så jeg kan godt bruge den tid, jeg sparer på at lede efter dokumenter mm. Nu har jeg så også lavet et penalhus, så der er styr på småting i tasken.